top of page
overskriftOfteStilledeSpergsmaal.jpg

Hvem kan blive medlem? 
Som medlem optages enhver, der har været ansat i Falck A/S uafbrudt i 3 måneder og som er medlem af Personaleforeningen. 
 
Hvad koster et medlemskab?  
Kontingentet er på kr. 200,- for et halvt år og beløbet trækkes over din lønseddel og for veteraner/pensionister ved fremsendelse af faktura, pr. mail. 
 
Kan jeg beholde mit medlemskab under orlov?  
Under orlov, godkendt af Falck A/S, kan medlemskab af Falck Kunst & Kultur fortsætte i indtil 3 år i den medlemstegnede del af Kunstforeningen, mod direkte meddelelse til foreningen. 
 
Kan jeg som veteran/pensionist fortsat være medlem? 
Veteraner/pensionister og efterlønsmodtagere med fortsat medlemskab af Falcks Personaleforening kan også fortætte sit medlemskab af Kunstforeningen anno 1984. Husk at meddele os din nye status til medlemsregistreringen så får du post fra os tilsendt til privatadressen. 
 
Hvorfor har Falck Kunst & Kultur ikke registreret at jeg har skiftet adresse eller station/afdeling? 
Falck Kunst & Kultur modtager IKKE meddelelse fra Personaleafdelingen eller Personaleforeningen ved adresseændringer. Hjælp dig selv og os ved at meddele ændringer til medlemsregistreringen direkte til os. 
 
Efter hvilket system foregår årslodtrækningen? 
Alle medlemmer af Falck Kunst & Kultur deltager med 1 lod. Der kan ikke vindes to år i træk.

 
Efter hvilket system foregår kvartalslodtrækningerne? 
Kvartalslodtrækningerne foretages ved de ordinære bestyrelsesmøder. Alle medlemmer af Falck Kunst & Kultur deltager med 1 lod. 
 
Hvordan udmelder jeg mig af foreningen? 
Udmeldelse kan ske med en måneds varsel ved skriftlig henvendelse til kassereren. Henvendelse via hjemmesiden accepteres og videresendes til kassereren. Tilbagebetaling af kontingent finder ikke sted. 
 
Ved udtrædelse fortabes retten til at deltage i bortlodningen af kunstværker, med mindre den pågældende har betalt indtil tidspunktet for lodtrækningen. 
 
Jeg mangler information om Kunstforeningen anno 1984! I daglig tale Falck Kunst & Kultur 
Kontakt et medlem af bestyrelsen eller send en besked via hjemmesidens kontakt-formular. 
 
Arrangementer  
Har du et forslag til arrangement som kan komme alle/mange medlemmer til gode og som du kan anbefale som tilskudsberettiget høre vi gerne fra dig. 
 
Hvordan kontakter jeg Falck Kunst & Kultur?  
På vores hjemmeside findes kontaktinformation til bestyrelsesmedlemmer.
 
Mail via menupunktet Kontakt til webansvarlig vil blive kanaliseret til rette vedkommende. 
 
I ”Den blå lommebog” findes også oplysninger omkring foreningens bestyrelse. 
 
Jeg er kunstner og vil gerne i kontakt med Falck Kunst & Kultur?  
Falck Kunst & Kultur afholder løbende udstillinger på større stationer/vagtcentraler. Kontakt venligst et bestyrelsesmedlem i dit område eller send en mail via kontakt-formular på hjemmesiden. 

 

 

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål så kontakt os venligst. 

bottom of page